Danmarks befrielses dag.
Vi deltager i mindehøjtideligheden på Skæring Hede kl. 1930
Og så husker vi selvfølgeligt at der flages og tændes lys på denne festdag.
Besættelsesmuseet holder sammen med Museet Køn en del aktiviteter på pladsen ved museet, rundt i byen og i selve museet.
Besættelsesmuseet og KØN fejrer årsdagen for Danmarks befrielse
Om aftenen den 4. maj 1945 lød meldingen på BBC’s radio om den tyske kapitulation i Danmark. Den trådte dog først i kraft den 5. maj 1945 kl. 8 om morgenen, men allerede 4. maj festede det store flertal af befolkningen.
Besættelsesmuseet og KØN har genoptaget traditionen med at fejre befrielsen efter flere år med nedlukninger og sammensat et stærkt program med masser af historiefortælling, rundvisninger, musik og smagsoplevelser.
Program
14.30-15.30
Rundvisning på Nordre Kirkegård, hvorefter turen fortsættes til arrangementet i Mathilde Fibigers Have. På Nordre Kirkegaard fortæller historiker Klaus Bertelsen bl.a. om gravminderne for krigens civile ofre. Det er historien om mennesker, der befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt: I et bombesprængt tog, i en kugleregn på åben gade eller i en fremmed havn.
Mødested: Hjørnet af Trøjborgvej og Larsen-Ledets Gade, 8000 Aarhus C.
Pris: Gratis
16.00 – 21.00
Besættelsesbazaren er åben i haven/på KØN: boder, smagsprøver, musik og historiefortælling.
Pris: Gratis
16:30 – 17.00
Introduktion til Besættelsesmuseets nye udstilling
Pris: Entré til Besættelsesmuseet
17.30 – 18.00
Mini tour på KØN Gender Museum Denmark
Pris: Entré til KØN
18.00
Suppekøkken åbner
(i haven / KØN’s Café afhængigt af vejr)
18.00
Swingmusik og revyviser
18.30 – 19.30
Byvandring: De første majdage i Aarhus 1945
Peter Præstgaard fra Besættelsesmuseet fortæller om de dramatiske dage frem mod befrielsen og afslutter på Bispetorvet med historien om den uhyggelige skudduel, der udspillede sig på torvet på selve befrielsesdagen.
Mødested: KØN’s hovedindgang.
Pris: Gratis
19.30 – 20.00
Introduktion til Besættelsesmuseets nye udstilling
Pris: Entré til Besættelsesmuseet
20.00 – 20.30
KØN, foredrag i byrådssalen
Historiker Klaus Bertelsen tegner et portræt af den tyske, jødiske balletinstruktør Thea Jolles, der måtte flygte fra Aarhus til Sverige i oktober 1943. Jolles var en meget talentfuld balletdanserinde og tilknyttet balletten i Berlin. Sammen med en kreds af tyske kunstnere var hun flygtet fra nazismen til Danmark i 1930’erne, og i Aarhus skabte hun en succesfuld balletskole for børn og voksne.
20.30 – 21.00
Finale – Befrielsesbudskabet fra BBC afspilles.
Alsang: En lærke letted.
21.00
Tak for i aften
Praktisk
De udendørs aktiviteter er gratis, mens de indendørs foredrag og rundvisninger koster entré. Der kan købes billet på de enkelte museer á 75 kr. eller som fællesbillet til de to museer for 110 kr.